PULS - natur/teknologi 3. klasse lærervejledning lægger op til en undervisning, der veksler mellem teoretisk og praktisk arbejde i tæt samspil. Eleverne skal via deres sanser erkende og forstå deres omverden gennem opgaver, eksperimenter og grundbogens tekster. PULS - natur/teknologi giver liv til din undervisning. Lærervejledningen til 3. klasse indeholder kapitlerne:
PULS - natur/teknologi har en struktureret opbygning, som er tilpasset undervisningen i natur/teknik. Indholdet i lærervejledníngen: En indledende del om PULS - natur/teknologi og et afsnit om praktisk og undersøgende arbejdsformer. En samlet oversigt over, hvilke af de nye færdigheds- og vidensmål, der arbejdes med i 3. klasse. En side-til-side-vejledning til grundbogens sider og de tilknyttede kopiark.
Med afskaffelsen af den kommunale 10. klasse er der en risiko for, at vi ikke længere vil være i stand til at sikre den samme støtte og faglige afklaring for de unge, der i dag benytter 10. klasse som et nødvendigt springbræt til ungdomsuddannelse. Den nuværende 10. klasse spiller nemlig...
Det er vigtigt at sætte ind med støtte og ressourcer, men det er også vigtigt at påpege, at unges liv ikke kun er præget af mistrivsel, og at der er mange veje væk fra mistrivsel. Her gør ungdomsuddannelserne en kæmpestor forskel hver eneste dag. På landets gymnasier, erhvervsuddannelsesinstitutioner og FGU’er...
Da jeg trådte ind i 2023, var jeg klar over, at jeg skulle skrive denne bog. Ikke en undervisningsbog, som jeg tidligere har skrevet for Gyldendal, men derimod en bog, hvor udvalgte unge kunne få lov til at fortælle deres historie om, hvordan de er gået fra mistrivsel mod trivsel....
Den kommende reform af ungdomsuddannelserne rummer både potentiale og udfordringer. Med afskaffelsen af den kommunale 10. klasse som selvstændigt tilbud er der en risiko for, at vi ikke længere vil være i stand til at sikre den samme støtte og faglige afklaring for de unge, der i dag benytter 10....
Mens den nuværende skala blev introduceret med intentionen om at skabe en mere internationalt sammenlignelig vurderingsmetode, står vi i dag over for en række pædagogiske og læringsmæssige udfordringer, der peger på behovet for en revurdering af karaktersystemet.
En række kommuner måler deres uddannelsessucces i antallet af uddannelser i deres kommune – jo flere uddannelser, jo bedre. Uden øje for antal elever på uddannelsen og den mangel på faglig, pædagogisk og studiemæssig kvalitet, der kan være forbundet med fastholdelse af uddannelser med måske kun to til tre eller...
Kunstig intelligens ikke længere blot en futuristisk vision. Det er en integreret del af vores hverdag. De glædelige nyheder fra den 24. april om ekspertgruppens anbefalinger til, hvordan vi kan inkorporere kunstig intelligens i fremtidige prøver og eksamener, er et skridt i den rigtige retning. Det er et skridt, som...
Der er behov for omfattende efteruddannelse af lærere, hvis vi skal kunne efterleve ekspertgruppens anbefalinger om kunstig intelligens. Der er et påtrængende behov for omfattende efteruddannelse af lærere, så de kan levere denne undervisning med faglig dygtighed. Og der er behov for, at eksterne teknologisk kyndige leverandører også evner at...
Med den nye aftale om folkeskolen træder vi ind i en ny æra, hvor ord som frihed og fleksibilitet forhåbentligt bliver nøgleord i den danske folkeskoledebat – og meget gerne nøgleord for hele uddannelsesdebatten. Aftalen lover øget autonomi til skolerne og en decentralisering, der giver lokalsamfundene større indflydelse på deres...
Vi står over for en alarmerende ny realitet. I løbet af de seneste par år har vi stået over for en stigning i seksuelle krænkelser. Mængden af episoder på et år svarer til antallet, vi tidligere oplevede hen over et årti ifølge de seneste data fra Institut for Menneskerettigheder. Denne udvikling skaber...
Alle unge vil til landets største byer og læse – alle. Sådan var den korte konklusion, der kom mange forskellige steder fra efter de netop offentliggjorte optagetal til landets videregående uddannelser, hvor der mangler interesse for uddannelserne udenfor de største byer og generelt er for lav søgning mod velfærdsuddannelserne. Men...
Forberedt på fremtiden II', har til hensigt at fremme en mere praksisrettet og elevcentreret folkeskole, og dette er ikke et tilfælde. Det er et resultat af flere års målrettede afprøvninger inden for uddannelsessektoren, der blandt andet inkluderer gode erfaringer fra rammeforsøget i Odsherred Kommune. Praksislæring i autentiske læringsmiljøer med tæt kobling...
Unge på ungdomsuddannelser har behov for viden om samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme. Alligevel er det kun på gymnasier og ikke på erhvervsskoler, at der er obligatorisk seksualundervisning. Det er en udbredt misforståelse at antage, at unge på erhvervsuddannelserne er fundamentalt forskellige fra dem, der går på de...
Gennem de sidste år har debatten om børn og unges fritidsjob været domineret af forældres bekymringer for, at arbejdet vil trække deres børns skolepræstationer ned. En nylig analyse foretaget af Kraka Advisory for Danske Bank har imidlertid aflivet denne myte. Analysen viser, at grundskoleelever med fritidsjob i gennemsnit får højere...
I en verden, hvor teknologien konstant ændrer vores måde at arbejde, lære og leve på, står vi ved en afgørende skillevej. På Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (NEG) har vi taget et modigt skridt ind i fremtiden ved at implementere kunstig intelligens (AI) på fuld skala. Dette er ikke blot et...
Nye tal viser, at flere unge søger læreplads, samtidig med at der indgås færre uddannelsesaftaler. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) understreger, at nogle elever finder det sværere at finde elevplads som eux-elev end som almindelig eud-elev. Dette skaber et paradoks, hvor vi på den ene side har et eux-uddannelsessystem, der...
Erhvervsuddannelser har længe kæmpet med et imageproblem. Trods de mange muligheder, der findes inden for erhvervsuddannelserne, er det svært at overbevise flere unge om at gå denne vej. Samtidig kæmper stadigt flere unge med ensomhed og med en fritid uden fritidsinteresser eller fritidsjob. Hvis vi for alvor skal skabe en positiv...
I al uddannelsestænkning handler det om at have en klar fornemmelse for de forskellige ungemålgrupper kombineret med behovene efter uddannelsen, hvad enten det handler om kompetencer for at kunne gennemføre yderligere uddannelse eller bestride et erhverv. Tankerne om HPX lader ikke til at have tænkt specifikt på de mange ungemålgrupper,...
Når vi ønsker at inspirere de unge til uddannelsesmotivation gennem praksislæring og til at tage en erhvervsuddannelse, så er autentiske læringsmiljøer og rollemodeller helt afgørende. Når en faglærer inden for tømrerfaget underviser sine hovedforløbselever i et veludrustet værksted og samtidig kan fortælle om sin tid som selvstændig med 15 ansatte...
På mange måder virker det mere simpelt at vælge en gymnasial uddannelse. Efter den seneste gymnasiereform, skal de ikke engang vælge studieretning. Det får de hjælp til, når de er startet på gymnasiet. Er de mange forskellige uddannelsesmuligheder på erhvervsuddannelserne mon en af de helt massive og grundlæggende udfordringer for...
Malene Grandjean
mg@grandjean.nu
30482193
CVR nr. 33748132
Voldmesterstræde 4, 5 th
7000 Fredericia
